Danmarks billigste endagslinse, køb den hos 3 Optik

 

     

Forside|Brillestel|Brilleglas|Kontaktlinser|Solbriller|Tilbud|Børn

Amager|Frederiksberg|Østerbro|Lufthavnen

     

 
Kilsgaard

Det Aarhus baserede firma er ejet af ophavsmanden Jacob Kilsgaard, der gennem en årrække har arbejdet i optikbranchen. Igennem dette arbejde er lysten til at skabe et designerbrand opstået.

I tæt samarbejde med den anerkendte designtegnestue Bønnelycke MDD, har Jacob Kilsgaard udviklet konceptet.

Jacob har selv ingen designbaggrund, men hans utålmodighed og flair for feinschmeck er blevet oversat til klassiske brillestel af tegnestuen.

Jacob er ikke just den tålmodige type, men vil simpelthen gerne se de smukke ting blive sat i værk. Men han vidste instinktivt fra dag et, at det kræver en næsten neurotisk detaljesans at finde frem til et klassisk minimum.

Den detaljesans har Bønnelycke. De har vist evnen til at oversætte ”en køretur i en åben bil i de italienske alper, hvor kvinden bærer et løst rødt chiffontørklæde” til distinkte brillestel. Hele tiden med stor bevidsthed om at bringe det klassiske ind i en ny tid!

Kilsgaard Eyewear er dansk design, som insisterer på simplicitet. Idéen er at skabe et elegant design der sikrer at man som ejer af et par Kilsgaard briller skiller sig ud af mængden, men på en delikat og underspillet måde.

At følge tidens bølger og samtidig respektere klassikernes evne til gang på gang at vinde over døgnfluerne. At skabe en løsning, der sikrer at brillen er behagelig at bære - og at den holder.

Kilsgaard Eyewear befinder sig i det stilistiske udgangspunkt, mennesker hele tiden søger tilbage til. Godt design ofte er lig med mod og vilje til at vise simplicitet. Derfor er Kilsgaard brillestel, logisk, driftsikkert og insisterer på elegante tekniske løsninger.

Acetat i udtryksfulde farver og aluminium. Alubrillerne er derfor både fjerlette og kompromisløst stærke. Brillerne er designet i DK, produceret i Italien, farvebehandlet (anodiseret) i DK og samlet i Italien. En besværlig og dyr proces, men nødvendig for at sikre det høje kvalitetsniveau. Anodisering er en kemisk proces, der farver og samtidig hærder metallet.

 

Kom og prøv !